Der står kvinder bag alt.
Bag NordiskNaturligvis er vi to af slagsen: Pernille Bigum og Elsebeth Palsgaard.
Vi har begge en stærk uddannelsesmæssig baggrund indenfor sundhed og ernæring fra SUHRS Seminarium, som er suppleret med uddannelser som henholdsvis designer, kok og projektleder. Privat tæller vores familier tilsammen – 5 skønne unger fra 10-18 år.
Vores fundament er rodfæstet i det nordiske og med bl.a. 1. præmien i Forbrugerrådets konkurrence “Nye egnsspecialiteter” i bagagen, arbejder vi ud fra devisen – Nordisk Naturligvis.
Vi er eksperter i at udvikle og afvikle sunde nordiske events med involverende spiselige workshops, som sætter mad-dialogen på menuen og bringer kreativiteten, innovationen og sanserne i spil. Vi har afviklet arrangementer og workshops for mellem 20 og 300 deltagere og vores kunder tæller både private og offentlige virksomheder.
Derudover har vi udviklet Sanse Kit Kassen som findes i tre varianter, MINI; MEGA og DUFT. Sanse Kit Kassen rummer alt det vi står for: Sanselighed, dialog, det nordiske, æstetik, fra jord til bord, sundhed, men mest af alt: Hvorfor det er sundt at lege med maden.
For os giver god, sanselig mad værdi og mening. Det kan få os mennesker til at skærpe interessen for de gode og sunde måltider og dermed inviterer madglæden med til bords.
Velbekomme!