Archive for Aktiviteter

03 dec 2011

Juleværksted med knas på Gentofte Hovedbibliotek

2 Comments Aktiviteter, Børn, Højtid, Leg

I morgen den 4. december, er der dømt total julhygge i vores sanselige juleværksted, på Gentofte Hovedbibliotek.

Mellem kl. 14.00 og 16.00 er vi klar med dampende varm krydret æbletoddy til at varme sig på og “sunde” smagsprøver på julekans. Til børnene er der bagt en masse honningkagehjerter, som skal pyntes, med skønne rene glasurer og knasende pynt.

De pyntede honningkagehjerter kan børnene tage med hjem og nyde med deres familie.

Vi glæder os til at se jer, i morgen i juleværkstedet, på børnebiblioteket.

Ingen tilmelding, kom glad.

15 sep 2011

Tak for flæsk og æbler!

No Comments Aktiviteter, Mad, Økologi-Fairtrade, Sæson

Tak for en skøn valgaften, i Frederiskberg Have. Silkepapirsblomsterne blafrede i vinden og dugene var rullet ud over de lange borde, parat til at modtage børn, unge og gamle – bærende på hver sin økologiske “valg-madkasse”.

Det var: smukt, stemningsfuldt og meget stort, at sidde sammen med Pernille og vores familier, under de store trækroner og nyde Meyer og Årstiderns, bud på en skøn kreativ valgmenu, anno 2011.

På menuen var en moderne udgave af klassisk valgflæsk og andre småretter: Koldrøget laks med rødbeder og peberrod, krydret flæsk, blød ”mos” og grønkål salsa med æbler, blomkål ”couc cous” med mandler, kørvel og fårefeta serveret med koldhævet brød bagt af stenformalet mel dyrket økologisk i Norden. Alle herligheder er 100% økologiske – det var frydefuldt.

Tak for valgflæsk og en dejlig pose skønne æbler.

Æbler er blevet gnaske, mens stemmerne er blevet talt op (valggyser igen)!

05 sep 2011

Halmkranse og insekt-hoteller……

No Comments Aktiviteter, Børn, Idéer, Leg, Økologi-Fairtrade, Sæson

Der var dømt total landstemning på Krogerup Avlsgård i weekenden, hvor der traditionen tro, blev afholdt økologisk høstmarked.

Ungerne kunne blandt andet designe deres egen halmkrans og bygge et insekt-hotel til havens mindste beboere, samme med Krogerups fantastiske naturvejledere og formidlere. Insekt-hotellet er en oplagt mulighed for, at give nytteinsekterne, i vores haver, lidt bedre muligheder for at overleve. Nytteinsekterne er vigtige for bestøvning og fordi de æder løs af de skadedyr, som vi gerne vil være fri for i haven. Hvis vores haver besidder et bredt udvalg af nyttigeinsekter, så er vi godt stillet i forhold til at bekæmpe skadedyrene, på en helt naturlig måde.

Vi glæder os til, at se hvilke små gæster der flytter ind på hotellerne, den kommende tid. Jeg er helt misundelig, jeg ville gerne være insekt og bo i de smukke omgivelser.

Ungernes hår, bukser og støvler var fyldte med halm da vi tog hjem og kinderne var røde. Det var en fornøjelse, at deltage og nyde mennesker, stemingen, vejret, mangfoldigheden og alle sæsonens skønne økologiske råvarer.

Tak for et fantastisk høstmarked 2011.

 

01 sep 2011

Velkommen efterår og øko. høstmarked

No Comments Aktiviteter, logo, Økologi-Fairtrade, Råvare, Sæson

1. september – Så blev det officielt efterår. Og vores hjemmeside er blevet iklædt de smukkeste efterårs-klær med nyt logo, i farverne: korngul, mørk muld og høj klar himmelblå. Hvilket er indbegrebet af høst og efterår for os.

I weekenden, 3. – 4. september afholdes der økologisk Høstmarked, hvor vi igen skal ud og røre ved kornet, have fingrene i mulden og forhåbentlig skal det hele foregår i solskin og høj klar blå efterårs himmel. Vi glæder os så meget til en masse skønne sanseoplevelser.

Hvis du har lyst til at følge med ud i landet og besøge en øko. gård, så kan du evt. se mere på dette Danmarkskort over alle de deltagende økologiske gårde. I år sættes der særligt fokus på økologiens betydning for natur og miljø, og som gæst og forbruger kan man opleve, hvordan man selv kan gøre en forskel i forhold til naturen og miljøet.

Vi skal selv på høstmarked i weekenden, dels på Fuglebjergård og på Krogerup Avlesgård. Har du fået lyst til lidt inspiration og et par gode grunde til at tage på høstmarked i år. Så læs evt. mere om Lindas oplevelser på Fuglebjerggård (en af mine dejlige øko. blogger venner, på Urtekram) og mine og min families skønne oplevelser på Krogerup Avlsgård.

Håber vi ses derude i det skønne septembervejr – hvor smags-og sanseoplevelserne lige nu står i kø. Vi krydser fingre for, at vejret bliver lidt mere venlig stemt end i sidste weekend, hvor vi var på MAD FoodCamp.

 

18 aug 2011

SES vi på Refshaleøen til MAD Foodcamp – 2011?

No Comments Aktiviteter, Børn, Leg, Mad, Råvare, Sæson, Tanker

Lørdag den 27. og søndag den 28. august, lægger Refshaleøen jord til den store Mad-folkefest: MAD Foodcamp 2011.

Årets tema er, Planteriget og det bliver STORT!

På årets MAD Foodcamp, kan du blive klogere på en masse fantastiske råvarer fra planteriget, når kogerkoner og mænd, madformidlere og mange mange flere, spreder viden og fantastiske sanseoplevelser.

Du kan føle, dufte og smage på vidunderlige råvarer direkte fra de bedste producenter i vores region. Og du kan komme helt tæt råvarerne og tale med de ildsjæle, som producerer de skønnest råvarer.

Vi vil også leg med maden!

NordiskNaturligvis slår lejer midt på pladsen og vi vil udfordre børn og deres voksnes smagsløg, udi i blindsmagning af de 5 grundsmage. Tør du udfordre dit: barn, nevø, niece eller barnebarns smagsløg? Så er vi klar med overraskende smagsoplevelser og natbriller!

Vel mødt til en sanselig weekend i MAD´ens tegn.

Billetsalget er startet.

Se hele programmet her.