SAGT!

Her på siden kan du finde en smagsprøve på, hvad nogle af vores samarbejdspartnere har SAGT, hvad pressen har skrevet og dejlige hilsener fra små og store.

Lone Aamann Hansen,  bibliotekar, Hvidovre Bibliotekerne – 2011

“Hej Pernille – og Elsebeth!

På bibliotekets vegne vil JEG endnu en gang sig tak for en superkompetent og meget hyggelig formiddag.

Vi fik rigtigt mange positive kommentarer fra vores mødre, så jeg er sikker på, at jeres budskaber fremover vil blive efterlevet hos mange småbørnsfamilier her i Hvidovre.

Mange hilsner fra Lone”

Marie-Louise Hoffmann, børnebibliotekar, Hovedbiblioteket København – 2011

“Mad & Sanselaboratorium i vinterferien 2011 på Københavns Hovedbibliotek. Nordisk Naturligvis leverede 2 sansemættede timers fuldstændig fantastisk inspiration og oplevelse til børnene i København. Et hjørne af børnebiblioteket blev indrettet med dufte, pynt og kokkeri. Et lille arrangementsrum blev indrettet til blindsmagning, pyntet op bla med karse og køer – SKØNT! Omdrejningspunktet var de nordiske råvarer, sanserne og oplevelsen. At pirre nysgerrigheden til at prøve nyt, at tænke anderledes og at åbne sanserne. Masser af smagsprøver og snak om mad gjorde oplevelsen vedkommende og inkluderende. Vi oplevede følekasser, duftleksikon og smagseksperimenter. Sjovt og interessant for hele familien. Mange mange børn og deres forældre, et par institutioner og flere meget nysgerrige kolleger fandt vejen forbi, det var travle 2 timer for Nordisk Naturligvis, som tilbragte det meste af dagen hos os. Et virkelig anbefalelsesværdigt arrangement. Fantastisk at samarbejde med Nordisk Naturligvis som er topprofessionelle og virkelig selvkørende – også i en tæt biblioteksvirkelighed. Duftene blev hængende i biblioteket flere dage efter.

Og nu tænker vi over hvornår vi snart kan samarbejde igen.

De bedste hilsner Marie-Louise”.

Anna Zieler - specialestuderende i kulturformidling for børn på KUA – 2011.

Kære Elsebeth og Pernille,

Jeg vil gerne takke jer for jeres virkelig lækre og inspirerende arrangement på Vesterbro bibliotek torsdag den 17. februar.Det var så skægt at se det unge publikums ansigter, når deres forventninger til hvordan mad og drikke smager og ser ud, blev vendt på hovedet. Det var en fest med saftevand i fast form, lakrids marengs på spyd og trylleshow med vand fra kål. Jeg blev specielt inspireret af jeres smagsleg. Det er en god udfordring at træne sin smagssans, og jeg hørte mange forældre til arrangementet snakke om at de ville bruge den som fest leg. Dejligt også at lære, at tænke over at lave mad med ingredienser der dækker hele smagspaletten. Jeg vidste ikke, at man skulle fodre alle fem smagssanser, for at få den gode mæthedsfornemmelse. Godt tip!

Endnu engang tusind tak

Bedste hilsner, Anna Zieler”

Lars Egtoft Nielsen, CFO, Kunde & Co – 2010

“Kære Pernille og Elsebeth

Tak for endnu et fantastisk arrangement. Det er en fornøjelse at dukke op til børnejul år, efter år, og stadig blive positivt overrasket over variationen i arrangementet. Det er dejligt at se hvordan I formår at kombinere det traditionelle julehygge med nytænkning og fokus på de dejlige danske råvarer, og alt sammen med en kreativ vinkel, der fanger både store og små. Vi glæder os allerede til næste år.

Kærlig hilsen Lars”

Hanne Heinrichas, Kommunikationskonsulent, Rudersdal Kommune – 2010

“Kære Pernille og Elsebeth

Endnu engang tak for et meget dejligt og inspirerende arrangement, som vi taler meget om her i organisationen. Jeg vil servere chutney’en til ost til vores julefrokost, og et par af de andre opskrifter bliver nok også prøvet af i ferien.

De bedste julehilsener Hanne”

Lykke Hjort, Cand.scient.bibl. Karlslunde Bibliotek – 2010

“Hej Pernille og Elsebeth

Vi var super tilfredse med jeres arrangement. Det virkede meget spændende, engageret og professionelt. Det kunne vi jo helt tydeligt mærke på vores kunder. I levede fuldt op til vores forventninger og folk har også efterfølgende rost arrangementet.

Mange hilsner Lykke”

Jeanette Kjær Christiansen, Arrangementskoordinator, Fredericia Bibliotek – 2010.

“Hej Pernille & Elsebeth

Det gode ved, at have et arrangement med NordiskNaturligvis var at vi intet skulle tænke på. I mødte veloplagte og havde styr på hele setup´et. Intet var overladt til tilfældigheder. Vi fik i allerhøjeste grad vores forventninger indfriet og tænkte: hvad kan vi mere finde på med dem! Brugerne var overraskede og tog frydefuldt mod tilbud om at smage, dufte, sanse, lære og nyde. Det var en super-lørdag med juleworkshop hér på biblioteket. På selve dagen vakte det stor glæde og overraskelse over at man på 4 etager kunne høre og dufte at I var i huset.

Personalet taler jævnligt om det og bruger det som historie når vi fortæller hvad vi ellers går og laver….

Top professionelt! Alt var ført til dørs. Skabeloner, pynt, opskrifter, udstyr, stemningsmusik – jeg skulle bare åbne døren og lukke glade lånere ind. Det ærgeligste er, at I bor så langt væk. Jeg foreslår jeres næste hovedkvarter bliver i trekantsområdet!

Hilsen Jeanette”

Kst. Leder Niels Friis-Hansen, Rudersdal Kommune – 2010

“Kære Elsebeth

Også tak fra os. Det var et rigtig godt forløb, som vi alle havde glæde af. Pernille og du selv gjorde det super godt. Jeres forberedelse var i top og jeres engagement smittende.

Tak for denne gang. Mange hilsener Niels”

Gentofte Kommune – tillægget “GENTOFTE lige nu” – oktober 2010

Informations tillæg til alle kommunens borgere i borgerbladet: Gentofte lige nu. Under overskriften “Sans for sund mad” præsenteres SANSE KIT KASSEN, for alle Gentofte kommunes borgere i borgerbladet: Gentofte lige nu. Læs hele artiklen, side 4, lige her.

Helle Normand, Kulturkonsulen i Rudersdal Kommune – september 2010

“Kære Pernille og Elsebeth

Første 1000 tak for et meget flot arrangement. Hvor var det et fantastisk skue og så indbydende. Alle kunne pirre smagsløgene med både kolde og varme æblevarianter. Jeg var hel vild med æbledressingen. Jeg har også fået stor ros til jer fra Gl.Holtegård , som jeg her fluks sender videre  til jer , hvis I ikke allerede har fået den fra Ida . I passer jo som hånd i handske til en sådan dag-  Håber dog at vejr og vind ikke gjorde Elsebeth ´s hoste værre.

Dejlig at vide at der er sådanne dejlige og dygtige damer vi kan lege med ….

Kh Helle”.

SANSE KIT KASSEN – MEGA – Gentofte Kommune – september 2010

Alle Gentofte Kommunes daginstitutioner modtog den 21. september 2010, en unik SANSE KIT KASSE, udviklet af NordiskNaturligvis. Se hvad Gentofte KommuneVillabyerneHillerødposten og Lokalavisen skrev om konceptet.

SANSE KIT KASSEN – MEGA, Pernille og Elsebeth på trappen op til Råshussalen, på Gentofte Rådhus. I det skønneste sensommer vejr.

Mor til piger der deltog på Kulinarisk Sommer-Camp i Rudersdal Kommune – 2009

“Kære Elsebeth og Pernille

Caroline deltog sidste år og har haft så meget glæde af jeres madkursus i sommerferien, det har virkelig givet hende selvstændighed i køkkenet og mod på at lave og smage en masse spændende retter. Desværre er vi på venteliste til kurset i år (min computer gik ned midt i tilmeldingen), men jeg ville  lige huske at fortælle jer hvor glad hun har været for det og hvor meget hun har brugt det hun lærte på kurset - måske ses vi.

Mvh XX”

Lisbeth Wilms leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse i Gentofte Kommune - Januar 2010

Se hvad Lisbeth Wilms leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse siger om samarbejdet med NordiskNaturligvis, i relation til Gentofte kommunes nye mad- og måltidspolitik. Lisbeth Wilms, Gentofte Kommune.

Hannas mor – Venindemad i efterårsferien og Sanse-Mad-Værksted – september-oktober 2009

“Kære Elsebeth og Pernille,

Og herfra skal lyde et kæmpestort tak for det superkursus, I har holdt for børnene!! Hannah var vild med jeres senace “venindemad” i efterårsferien, og Sanse-Mad-værkstedet har også bare været noget af det bedste. Det er en fornøjelse at se et om ikke kræsent så dog noget “madforsigtigt” barn kaste sig ind i kampen med champignons, rosiner, kål, spelt og hvad I ellers har introduceret børnene til. Respekt – og hurra, hurra!!

Jeg håber, at rigtig mange børn vil få lejlighed til at snuse til Nordisk Naturligvis fremover. Og vi voksne har sørme også smagsmæssigt nydt godt af resultater og opskrifter. Jeg har lige købt stort ind af forskellige flasker med lækker sirup og spændende eddiker på en tur til Frankrig her i weekenden. Nu skal vi fortsætte legen med den gode smag herhjemme. Den synes vi da nok, at vi allerede har – men den kan sagtens udvides og har fået masser af næring og inspiration fra smagsprøver og skønne, skønne opskrifter!

Bedste hilsner til jer begge

Hannahs mor :-)

Füsun Eriksen – Festivalchef & Diana Bjørn Milenkovic – Festivalkoordinator, september 2009

“BUSTER Filmfestival viste i vores miljø-sektion dokumentarfilmen ”RAW”, der handlede om at spise efter raw-food princippet, altså at maden ikke må varmes op over 42 grader, og til visningen knyttede vi en workshop, som NordiskNaturligvis skulle stå for. Det var skønt, at NordiskNaturligvis undersøgte emnet og satte sig grundigt ind i princippet før de tilrettelagde en særlig sanse-mad workshop, som lå i direkte forlængelse af filmens tema. Pernille og Elsebeth lavede en fantastisk workshop, hvor skoleeleverne fik udfordret både deres tankegang og smagsløg, og fik en positiv overraskelse såvel som oplevelse. Workshoppen var spændende, nytænkende og helstøbt. I var simpelthen en af vores bedste workshopsholdere. Vi har rost jer vildt her hos os. I er top tjekkede og professionals”.

Bedste hilsner / Kind regards

Füsun Eriksen – Festivalchef & Diana Bjørn Milenkovic – Festivalkoordinator

Lisbeth Boye Jensen - Grøn Guide Gentofte - Klima Festival, august 2009

“Kære Pernille og Elsebeth

Det er skam mig der siger tak. I har lavet et kanon flot arbejde  og på en meget pædagogisk måde synliggjort hvordan den enkelte kan gøre en indsats for klimaet. I var også et stort trækplaster og i høj grad med til at trække folk ind på pladsen så hele festivalen havde glæde af jeres flotte arbejde. Jeg er bare så imponeret over den flotte  workshop I fik udviklet på så kort tid. med venlig hilsen

Med venlig hilsen

Lisbeth Boye Jensen, Grøn Guide Gentofte

Lori Andersen, mor til deltager på Kulinarisk Sommer-Camp – Rudersdal Kommune, 2009

“Dear Helle Normand,

I am writing to let you know how much my daughter Rose Andersen enjoyed the culinary cooking class that she attended last week through  the commune’s summer ferie program. She was so inspired by the class – and it was clear that Pernille and Elsebeth were very well organized – and had put a lot of thought and effort into making it a truly special week for the girls. The kids learned so much about how to make fun, interesting and healthy meals – many of which were classic Danish dishes – with an updated twist.

We are glad to see the commune placing an emphasis in this type of course and hope to see more offerings in the future – as I’m sure Rose will try and take the class again. In fact – it would be nice for adults too!

Best wishes for the summer,

Lori Andersen”

Se også artiklen om Kulinarisk sommer Camp, fra RudersdalAvis her.

Lonni (olivers moder) - Sanse-Mad-Værksted – Rudersdal Kommune, april 2009

“Kære Pernille og Elsebeth

Vil blot sige jer tusinde tak for nogle fantastiske dage, som min søn Oliver har deltaget i. Oliver går på Sjælsøskolen i Birkerød,og det er med megen overtalelse jeg har sendt ham afsted, og det er med ¨så megen glæde jeg har fået ham hjem…

Jeg håber at  han har været til at holde ud, for hvis I vidste hvad det har givet ham af glæde, så ville I ikke tro jeres egne øjne..

Jeg vil anbefale jeres koncept til at alle der gider høre det i min verden(Læs. Privatskoleverden), og ligeledes har vi fortalt om jer ude i dentalbranchen,hvor Olivers far er…

Jeg har prøvet at sælge jerse kursus til Oliver, ved at fortælle ham om scoreprincippet i det, altså tænk at få en kæreste med forståelse for alle ens sanser, altså i madverden vel og mærke…

Jeg kan kun gentage mig selv, og glæde mig til én dag selv at få sådanne god oplevelser med et Sansemadværksted…

Jeg bukker mig i støvet for jeres evner..

de bedste hilsner

Lonni (olivers moder)….”