28 aug 2012

Fiberrige hverdagsboller med grove flager

No Comments Mad, Opskrifter, Økologi-Fairtrade

Jeg bager rigtig mange boller til ungernes madpakker og til at tage med til diverse fritidsaktiviteter.

Når jeg bager boller, lader jeg dem køle lidt af hvorefter jeg pakker dem i poser og fryser dem. Så er det let, at tage bollerne op enkeltvis. Det fungere fantastisk, at tage de “frosne” boller med i skole, så er de friske når de skal spises, som formiddags-eller eftermiddagssnack.

Hverdagsboller med grove flager, ca. 24 stk.

1 l. koldt vand

25 g groft salt

10 g gær

200 g havregryn eller rugflager

200 g grahamsmel eller rugmel

ca. 750 g hvedemel

Drys: havregryn, rugflager, groft mel eller måske lidt krydret Chaisukker

Sådan gør du:

Det kolde vand blandes med salt og gær, røres ud, gerne på røremaskine. Tilsæt havregryn, rugmel, grahamsmel og langsomt det meste af hvedemelet. Dejen røres på maskine eller æltes for hånd ca. 10-15 min. dejen skal slippe skålen, men dejen må heller ikke blive for fast, så bliver bollerne tørre og kedelige. Dejen kan bruges til både brød og boller.

Kom dejen op i en skål og stil den til hævning ca. 8 timer et køligt sted. Dejen skal være hævet til dobbelt størrelse.

Når bollerne skal “formes”, tages en ske som dyppes i vand og dejen portioneres og lægges på bageplader med bagepapir. Bollerne hæver op, til de er flot hvælvet op. Kommes herefter i en forvarmet oven, gerne på en varm bageplade og bagers ca. 12-15 min. Bollerne kan drysses med forskellig flager, groft mel eller måske Chai sukker (når der skal være fest!) på toppen.

Afkøles på bageriste og fryses umiddelbart hvis de skal bruges som ta´med mad til ungerne.

10 mar 2011

De fantastiske 6……..

No Comments Mad, Tanker

Er rugbrød, fisk, kål, havregryn, rodfrugter og frugt som æbler og pærer.

Disse råvarer er hjørnestenene i vores danske madkultur. Og de kandideret i øjeblikket til, at overtage den gule føretrøje fra Middelhavskosten, som i en årrække har været på alles læber, som sund og livsforlængende. Det er den højst sandsynligt også for sydeuropæerne, men når vi kopierer Middelhavskosten, er der ofte de lettere dele af kosten, hvor f.eks. det hvide mel er fremherskende frem for den mere tunge del, af kosten.

En ny stor undersøgelse viser, at det faktisk har en effekt at spise flere af vores egne skønne råvarer, læs mere her. Det er ikke en ny anbefaling, men blot en konstatering af, at hvis vi spiser lidt mere af det vi allerede er gode til at spise, nemlig groft brød og lokale frugter og grøntsager, så har det en effekt på vores sundhed.