06 maj 2011

Kan I huske dem?

No Comments Idéer, Mad, Opskrifter, Råvare

Nu høster jeg de skønneste rabarber igen og igen.

Her til morgen har jeg trukket denne fine buket som jeg vil nyde som dekoration på mit bord.

Dernæst overvejer jeg om jeg skal bage  en af mine yndlings kager.

Jeg har en opskrift fra et gammelt tillæg fra BO Bedre, som jeg gerne vil dele med jer. Som I kan se har den været brugt rigtig mange gange.

Hav en skøn og solrig weekend.

Opskriften er udviklet af Christa Alstrup

15 mar 2011

Hej mor, jeg har lavet en kage til dig….

No Comments Børn, Tanker

Er det ikke bare lykken når ens yngste kommer glad hjem fra skole, med den skønneste kage under armen og stolt overrækker den til mig – og siger: den har jeg lavet til dig!

Og så på en dag hvor de dystre overskrifter er alt for mange og udviklingen i Japan er i mine tanker, så gør sådan en dejlig kage lykke, tak Sofie!

Med kagen ved min side kan jeg på Red Barnets hjemmeside læse, at 100.000 børn, er fordrevet fra det berørte områder og at de konstant frygter for atomudslip og efterskælv. Det er så fjernt og så alligvel så tæt på.

Japans børn kan hjælpes, ved at sende en besked med ordet: KATASTROFE til 1277 og doner 150 kr. eller støtte Katastrofefonden med et selvvalgt beløb her .