Fastelavnsriset, et bundt (“ris”) af friske birkegrene (eller andre grene), pyntet med udklippede figurer, og ris – referer til frugtbarhed. I 1800 tallet kunne man opleve, at ungkarle og jomfruer “byder hinanden godmorgen” ved at rise op og strø aske på hinanden. Det handlede om frugtbarhed, for ved at slå med de friske birkegrene, hvis knopper er lige ved at springe ud, kunne man måske overføre en del af den spirende frugtbarhed til “offeret”.
I morgen er det fastelavnssøndag. Og traditionen byder, at børn i morgen tidlig, vække deres forældre ved at slå på dynen med deres fastelavnsris og synge “fastelavn, er mit navn…”, indtil forædrene står op.
Hvad mon der bliver mest af i morgen tidlig: frugtbarhed eller birkeris?
God fastelavnssøndag.
