Nisser, krybespil og julekugler er igen lagt til hvile i deres respektive kasser. Den første madpakke er smurt, der er legende børn på 1. sal og årets første skønne Ølandshvede brød, er netop kommet ud af ovnen og spreder en liflig duft i huset.
Ude skinner solen, forsythiane har i vildfarelse stukket en af sine smukke gule blomster frem, vintergækker og påskeliljer er på hastigt vej gennem vinterens tørre blade, det er 8 grader varmt og himmelen er høj og klar.
Æblerne hænger stadig i træerne, fuglene synger fornøjet og jeg fristet til at tro at det må være årets første forårsdag, selvom det kun er årets anden dag.
Det er næsten ubegribeligt, at det allerede føles, som om at foråret er meget tæt på. Det er en herlig let og lys fornemmelse. Skønt!
God start på det nye år. Imorgen er der igen OPUS mad på programmet og skønne børn i køkkenet.
Fortsat god dag.