Archive for Sæson

24 nov 2012

Spelt cookies forklædt som brunkager

No Comments Højtid, Idéer, Opskrifter, Råvare, Sæson

Jeg er vild med cookies. I andledning af julen har jeg kreeret en version, som kombinere den klassiske brunkage med en klassisk cookies. Sprødt og krydret bagværk.

Det skal du bruge:

125 g smør – blødt

180 g rørsukker

200 g Sigtet speltmel – Urtekram

1 æg

1 tsk bagepulver

Kornen fra 1/2 stang vanille

1 knivspids fint salt

1/2 pose Krydderier til brunkager fra Urtekram

75 g uslatede pistacier – Urtekram

75 g hele hasselnødder

75 g lys eller mørk chokolade – hakket

Sådan gør du:

  • Find og vej alle ingredienserne af
  • Hak ckokoladen groft hvis den er et stykke
  • Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Bland kornene med en spiseskefuld af rørsukkeret, og “gnid” det sammen på spækbrættet,  således at kornene fordeles i sukkeret
  • Rør sukker, smør, vanillekorn(sukker) godt samme i en skål tilsæt æg og rør blandingen rigtig godt sammen
  • Speltmel, bagepulver, brunkagemix og salt blandes sammen og sigtes gennem en fin sigte, vendes herefter i dejen sammen med nødder og chokolade
  • Rul dejen ud i stænger ca. 3 cm. i diameter og rul stængerne ind i bagepapir og pres evt. luft ud af stængerne
  • Stængerne sættes på køl gerne til næste dag
  • Tænd ovnen på 160 grader
  • Stængeren skæres i skiver på ca. 1/2 cm og sættes på bageplader med bagepapir

  • Bag dem ca. 5-8 min. men hold øje med kagerne da de hurtigt bliver bagte i bunden, vend evt. en af kagerne og se om den er gyldenbrun i bunden, så er den færdig
  • Kagerne afkøles på en rist, husk de bliver først sprøde når de er helt afkølede
  • Opbevares i et glas eller en tætsluttet dåse

Disse kager får en anden sprødhed end “nomale” cookies pga. af at der er anvendt speltmel. Smagen er mere nøddeagtig når der bruges speltmel end almindeligt hvedemel til kagerne og samtidig er smagen af brunkage overraskende, og den ligger dejlig længe i munden. De smukke pistacier pynter og smager virkelig godt i kagerne.

En ny jule-klassiker er født her i huset.

 

24 nov 2012

Sund julekonfekt – LIVE

No Comments Aktiviteter, Børn, Højtid, Idéer, Mad, Opskrifter, Sæson

Tørrede frugter, kokos, nødder og appelsin, er ingredienserne i denne skønne julekonfekt, som er perfekt for ungerne at lave selv (måske med lidt hjælp fra jer voksne).

Se opskrift og fremgangsmåde live lige her, hvor Sofie er gået i køkkenet.

Opskriften på Sund (jule)konfekt kommer til sidst i filmen eller lige her:

200 g Soltørrede Dadler

100 g  Figner

100 g Grov Kokosmel

80 g Cashewnødder

50 g Mandler

1 spsk reven skal fra en økologisk appelsin

1/2 dl. appelsinsaft

3 spsk god cacao

Korn fra 1/2 stang vanille alternativ 1 tsk. vanillepulver

50 g kokosmel til at trille konfekten i

Der kan tilsættes ekstra julesmag f.eks. 1/2 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde: Nødderne blendes helt fint i en foodprocessor. De tørrede frugter tilsættes evt. skåret i mindre stykker, blend. Tilsæt kokosmel, blend. Tilsæt cacao, vanillekorn samt appelsinsaft, blend til massen samler sig og bliver homogen. Smag til og juster evt. smagen. Tag massen op og tril til kugler eller stænger som rulles i kokosmel. Alternativt kan rullerne/kuglerne dyppes i smeltet chokolade, rullers i cacao, tørrede bær eller finthakkede nødder.

Opbevar konfekten i en tæt beholder på køl.

Byd børnene indenfor i køkkenet og nyd resultatet.

God fornøjelse.

24 nov 2012

Varmende æbletoddy til store og små

No Comments Børn, Højtid, Idéer, Mad, Opskrifter, Sæson

Varm krydret æblemost med julekrydderier er en skøn vinterdrik, til både store og små. Krydderierne kan varieres efter smag og behag, men i dag, på Gentofte Hovedbibliotek var opskriften som følger.

Det skal du bruge:

2 l. god æblemost

1/2 vanillestang flækket

2 stk. hel kanel

2 hele stjerneanis

5 stk. grønne kardemommekapsler

1 lille stykke frisk ingefær

Skal og saft af en økologisk citron

Smages til med rørsukker efter smag

Ved servering

1 lille æble i små tern

Evt. lidt tørrede tranebær eller nødder

Sådan gør du: Æblemosten hældes op i en gryde, og alle krydderierne tilsættes. Varm mosten langsom op, uden at koge. Smages til med rørsukker eller citron, alt efter smag. Den varme most kan hældes i en kande eller direkte op i klare glas, med æbletern og evt. lidt tørrede tranebær og/eller lidt nødder.

TIPS 1: Hele kanelrør kan bruges som sugerør, af børn (og voksne).

TIPS 2: God i termokanden til en tur i skoven.

TIPS 3: I de voksnes glas, kan der tilsættes lidt hvidvin eller anden alkohol, inden æbletoddyen hældes i, hvis toddyen ønskes mere “voksen agtig”.

01 aug 2012

Stikkelsbærgrød – som jeg husker……..

No Comments Børn, Mad, Opskrifter, Sæson, Tanker

Sommer rimer på frugtgrød og i dag har jeg lavet den skønneste hybenrøde stikkelsbærgrød, af havens sidste røde stikkelsbær. Det er meget lang tid siden jeg sidst har smagt stikkelsbærgrød sidst.

Det skal du bruge:

  • 1 kg. umodne stikkelsbær
  • 1/2 liter vand
  • 20 g kartoffelmel
  • ca. 500 g. rørsukker

Fremgansmåde:

Stikkelbærrene skylles, koges møre i vandet og passeres derefter gennem en sigte. Saften gives et hastigt opkog med sukkeret. Smages til med sukkeret inden grøden jævnes let med en jævning af kartoffelmel og lidt vand. Kartoffelmel og vandet røres samme til en jævn masse som tilsætte grøden når den har den ønskede smag. Husk at grøden ikke må koge efter at jævningen er tilsat. Grøden hældes i en skål og sættes til afkøling.

Vi nød grøden med kold mælk/fløde og et lille drys knasende rørsukker.

Grøden minder mig om min barndom hvor det var smagen af sommer…..ungerne var helt enige, skålen blev tømt – (frugt)grød er et hit!

09 jun 2012

Smagfulde blomster i sommerflor

No Comments Aktiviteter, Råvare, Sæson

Der dufter sååååå skønt i min have og ikke mindst fra de omkring liggende haver og hegn, hvor hylden lige nu står i fuldt flor.

Hyldeblomstduften er en af mine favorit sommerdufte. Jeg tror det hænger sammen med, at hyldeblomsternes duft er besnærende og ren og samtidig er det en af de spiselige blomster, som jeg hvert år glæder mig usigeligt til. Derudover er det også en duft og en smag, som jeg kan “gemmer” i fryserne til det bliver koldt og mørkt, altså når jeg længes allermest mod lysere tider – det er fantastisk.

Første omgang hyldeblomst saft er sat på køl i dag, glæder mig allerede til at smage.

Skulle du have lyst til, at lege med hyldeblomster i din mad/drikke, så kan vi anbefale: HyldeblomstKYS og hyldeblomstsaft, find opskrifterne HER eller måske skulle du prøve at bage skønne blomstrende pandekager, se opskriften lige HER!

God fornøjelse og fortsat god weekend i det brusende og duftende sommerflor.