Hylden blomstre. De tunge hvide hyldeblomstklaser hænger tungt fra træet i min urtehave og i dag omsatte vi noget af al den gode duft og smag, til noget spiseligt og læskende.
Sofie og jeg plukkede en hel kurvfuld og satte saft over og bagte både ude og inde. Det har været en skøn 2. pinsedag, i hyldens tegn!
Det skal du bruge til Hyldeblomstsaft:
50-60 stk. hyldeblomstskærme
2 kg øko. rørsukker
6 stk. øko. citroner
50 g vinsyre
2 liter kogende vand
Sådan gør du:
Vi plukkede skærmene tidligt på dagen, så der var minimalt med kryb i skærmene, ellers må de skylles forsigtigt. Vej sukkeret og vinsyre af. Skyl og skær citronerne i meget tynde skiver, kom begge dele op i en gryde eller et kar, som kan rumme det hele og som du kan røre rundt i. Tilsæt sukker og vinssyre og tilslut det kogende vand. Rør rundt i blandingen og sæt det hele koldt i 3-5 dag. Rør i saften hver dag. Sigt herefter saften og kom den på rene skoldede flasker eller i beholdere, som kan fryses.
HUSK at lave hyldeblomsteddike på resterne fra saftproduktionen. Hælde et par flasker hvidvinseddike eller hvid balsamico på resterne fra saften og lad det trække koldt en uges tid inden den aromatiske eddike sigtes gennem et klæde og hældes på flasker. Nu har du en fuldkommen fantastisk og aromatisk eddike, klar til sommerens salater og skaldyr.
Vi lavede også Blomstrende Pandekager og hylde-KYS, i dag!
Uhhmmm…….