Tørrede frugter, kokos, nødder og appelsin, er ingredienserne i denne skønne julekonfekt, som er perfekt for ungerne at lave selv (måske med lidt hjælp fra jer voksne).
Se opskrift og fremgangsmåde live lige her, hvor Sofie er gået i køkkenet.
Opskriften på Sund (jule)konfekt kommer til sidst i filmen eller lige her:
200 g Soltørrede Dadler
100 g Figner
100 g Grov Kokosmel
80 g Cashewnødder
50 g Mandler
1 spsk reven skal fra en økologisk appelsin
1/2 dl. appelsinsaft
3 spsk god cacao
Korn fra 1/2 stang vanille alternativ 1 tsk. vanillepulver
50 g kokosmel til at trille konfekten i
Der kan tilsættes ekstra julesmag f.eks. 1/2 tsk. stødt kanel
Fremgangsmåde: Nødderne blendes helt fint i en foodprocessor. De tørrede frugter tilsættes evt. skåret i mindre stykker, blend. Tilsæt kokosmel, blend. Tilsæt cacao, vanillekorn samt appelsinsaft, blend til massen samler sig og bliver homogen. Smag til og juster evt. smagen. Tag massen op og tril til kugler eller stænger som rulles i kokosmel. Alternativt kan rullerne/kuglerne dyppes i smeltet chokolade, rullers i cacao, tørrede bær eller finthakkede nødder.
Opbevar konfekten i en tæt beholder på køl.
Byd børnene indenfor i køkkenet og nyd resultatet.
God fornøjelse.