Varmende æbletoddy til store og små

Varm krydret æblemost med julekrydderier er en skøn vinterdrik, til både store og små. Krydderierne kan varieres efter smag og behag, men i dag, på Gentofte Hovedbibliotek var opskriften som følger.

Det skal du bruge:

2 l. god æblemost

1/2 vanillestang flækket

2 stk. hel kanel

2 hele stjerneanis

5 stk. grønne kardemommekapsler

1 lille stykke frisk ingefær

Skal og saft af en økologisk citron

Smages til med rørsukker efter smag

Ved servering

1 lille æble i små tern

Evt. lidt tørrede tranebær eller nødder

Sådan gør du: Æblemosten hældes op i en gryde, og alle krydderierne tilsættes. Varm mosten langsom op, uden at koge. Smages til med rørsukker eller citron, alt efter smag. Den varme most kan hældes i en kande eller direkte op i klare glas, med æbletern og evt. lidt tørrede tranebær og/eller lidt nødder.

TIPS 1: Hele kanelrør kan bruges som sugerør, af børn (og voksne).

TIPS 2: God i termokanden til en tur i skoven.

TIPS 3: I de voksnes glas, kan der tilsættes lidt hvidvin eller anden alkohol, inden æbletoddyen hældes i, hvis toddyen ønskes mere “voksen agtig”.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.