Archive for Mad

24 nov 2012

Sund julekonfekt – LIVE

No Comments Aktiviteter, Børn, Højtid, Idéer, Mad, Opskrifter, Sæson

Tørrede frugter, kokos, nødder og appelsin, er ingredienserne i denne skønne julekonfekt, som er perfekt for ungerne at lave selv (måske med lidt hjælp fra jer voksne).

Se opskrift og fremgangsmåde live lige her, hvor Sofie er gået i køkkenet.

Opskriften på Sund (jule)konfekt kommer til sidst i filmen eller lige her:

200 g Soltørrede Dadler

100 g  Figner

100 g Grov Kokosmel

80 g Cashewnødder

50 g Mandler

1 spsk reven skal fra en økologisk appelsin

1/2 dl. appelsinsaft

3 spsk god cacao

Korn fra 1/2 stang vanille alternativ 1 tsk. vanillepulver

50 g kokosmel til at trille konfekten i

Der kan tilsættes ekstra julesmag f.eks. 1/2 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde: Nødderne blendes helt fint i en foodprocessor. De tørrede frugter tilsættes evt. skåret i mindre stykker, blend. Tilsæt kokosmel, blend. Tilsæt cacao, vanillekorn samt appelsinsaft, blend til massen samler sig og bliver homogen. Smag til og juster evt. smagen. Tag massen op og tril til kugler eller stænger som rulles i kokosmel. Alternativt kan rullerne/kuglerne dyppes i smeltet chokolade, rullers i cacao, tørrede bær eller finthakkede nødder.

Opbevar konfekten i en tæt beholder på køl.

Byd børnene indenfor i køkkenet og nyd resultatet.

God fornøjelse.

24 nov 2012

Varmende æbletoddy til store og små

No Comments Børn, Højtid, Idéer, Mad, Opskrifter, Sæson

Varm krydret æblemost med julekrydderier er en skøn vinterdrik, til både store og små. Krydderierne kan varieres efter smag og behag, men i dag, på Gentofte Hovedbibliotek var opskriften som følger.

Det skal du bruge:

2 l. god æblemost

1/2 vanillestang flækket

2 stk. hel kanel

2 hele stjerneanis

5 stk. grønne kardemommekapsler

1 lille stykke frisk ingefær

Skal og saft af en økologisk citron

Smages til med rørsukker efter smag

Ved servering

1 lille æble i små tern

Evt. lidt tørrede tranebær eller nødder

Sådan gør du: Æblemosten hældes op i en gryde, og alle krydderierne tilsættes. Varm mosten langsom op, uden at koge. Smages til med rørsukker eller citron, alt efter smag. Den varme most kan hældes i en kande eller direkte op i klare glas, med æbletern og evt. lidt tørrede tranebær og/eller lidt nødder.

TIPS 1: Hele kanelrør kan bruges som sugerør, af børn (og voksne).

TIPS 2: God i termokanden til en tur i skoven.

TIPS 3: I de voksnes glas, kan der tilsættes lidt hvidvin eller anden alkohol, inden æbletoddyen hældes i, hvis toddyen ønskes mere “voksen agtig”.

28 aug 2012

Fiberrige hverdagsboller med grove flager

No Comments Mad, Opskrifter, Økologi-Fairtrade

Jeg bager rigtig mange boller til ungernes madpakker og til at tage med til diverse fritidsaktiviteter.

Når jeg bager boller, lader jeg dem køle lidt af hvorefter jeg pakker dem i poser og fryser dem. Så er det let, at tage bollerne op enkeltvis. Det fungere fantastisk, at tage de “frosne” boller med i skole, så er de friske når de skal spises, som formiddags-eller eftermiddagssnack.

Hverdagsboller med grove flager, ca. 24 stk.

1 l. koldt vand

25 g groft salt

10 g gær

200 g havregryn eller rugflager

200 g grahamsmel eller rugmel

ca. 750 g hvedemel

Drys: havregryn, rugflager, groft mel eller måske lidt krydret Chaisukker

Sådan gør du:

Det kolde vand blandes med salt og gær, røres ud, gerne på røremaskine. Tilsæt havregryn, rugmel, grahamsmel og langsomt det meste af hvedemelet. Dejen røres på maskine eller æltes for hånd ca. 10-15 min. dejen skal slippe skålen, men dejen må heller ikke blive for fast, så bliver bollerne tørre og kedelige. Dejen kan bruges til både brød og boller.

Kom dejen op i en skål og stil den til hævning ca. 8 timer et køligt sted. Dejen skal være hævet til dobbelt størrelse.

Når bollerne skal “formes”, tages en ske som dyppes i vand og dejen portioneres og lægges på bageplader med bagepapir. Bollerne hæver op, til de er flot hvælvet op. Kommes herefter i en forvarmet oven, gerne på en varm bageplade og bagers ca. 12-15 min. Bollerne kan drysses med forskellig flager, groft mel eller måske Chai sukker (når der skal være fest!) på toppen.

Afkøles på bageriste og fryses umiddelbart hvis de skal bruges som ta´med mad til ungerne.

01 aug 2012

Stikkelsbærgrød – som jeg husker……..

No Comments Børn, Mad, Opskrifter, Sæson, Tanker

Sommer rimer på frugtgrød og i dag har jeg lavet den skønneste hybenrøde stikkelsbærgrød, af havens sidste røde stikkelsbær. Det er meget lang tid siden jeg sidst har smagt stikkelsbærgrød sidst.

Det skal du bruge:

  • 1 kg. umodne stikkelsbær
  • 1/2 liter vand
  • 20 g kartoffelmel
  • ca. 500 g. rørsukker

Fremgansmåde:

Stikkelbærrene skylles, koges møre i vandet og passeres derefter gennem en sigte. Saften gives et hastigt opkog med sukkeret. Smages til med sukkeret inden grøden jævnes let med en jævning af kartoffelmel og lidt vand. Kartoffelmel og vandet røres samme til en jævn masse som tilsætte grøden når den har den ønskede smag. Husk at grøden ikke må koge efter at jævningen er tilsat. Grøden hældes i en skål og sættes til afkøling.

Vi nød grøden med kold mælk/fløde og et lille drys knasende rørsukker.

Grøden minder mig om min barndom hvor det var smagen af sommer…..ungerne var helt enige, skålen blev tømt – (frugt)grød er et hit!

28 apr 2012

GRØN sæson salt

2 Comments Aktiviteter, Idéer, Mad, Råvare, Sæson

Ramsløg indhyller lige nu skoven i en skøn hvidløgsduft. Jeg plukkede en stor buket i skoven forleden. Da jeg kom hjem skyllede og slyngede jeg bladene forsigtigt, hvorefter jeg kom dem i en pose.

Jeg lagde 8-10 stk. ramsløgsblade til tørre på et viskestykke, natten over, og kom dem derefter i min foodprocessor.

Da de havde kørt lidt dryssede jeg langsomt  Læsø sydesalt i foodprocessoren, indtil saltet blev smukt grønt og bladene ligesom var blevet absorberet af saltet. Derefter spredte jeg saltet ud på et viskestykke og lod det tørre til næste dag. Saltet dufter fantastastik og smager meget aromatisk.

Ramsløgssaltet opbevares bedst i en tætsluttet beholder på køl.

Jeg har bl.a. brugt det smukke grønne salt til: salat, æg, tomatmad, kartoffelmadder, omelet og til fisk.

Ramsløgssaltet giver et smukt aromatisk drys på din mad.

Læs mere fakta om ramsløg og deres anvendelse, på Urtekrams hjemmeside, lige HER.