Vinter igen igen og cool rosenkålssalat

Det var et smukt, men noget overraskende syn der mødte mig, da jeg her til aften gik ud på vores terasse, for at sætte morgendagens suppe, til afkøling.

Jorden var helt hvid, igen!

Så (h)vidt jeg er orienteret, har kalenderne da besluttet sig for at foråret er på vej, i samråd med både vintergækker og erantis. Man kan få fornemmelsen af, at vi kommer til at springer direkte ind i sommeren, i år! De første nye danske kartofler er gravet op, men det er vist ikke af den jord, der nu igen er dækket af et smukt hvidt vattæppe!

Men vinterens genkomst passer særdelse godt til den sprøde rosenkålssalat jeg lavede her til aften. Det tager lidt tid, at pille de små rosenkålsblade af et efter et, men det bliver utrolig lækkert og ungernes fingre er perfekte til de små rosenkålsblade.

Det skal du bruge:

400 g Rosenkål

2 sprøde danske æbler

1 blod appelsin

50 g hasselnødder

25 g tørrede blåbær – Urtekram

Dressing:

2 spsk. fintrevet syltet ingefær

4 spsk. koldpresset rapsolie

4 spsk. hvid balsamico

2 tsk akacie honning

Saften af blodappelsinen

Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Rens rosenkålene og bræk forsigtigt bladene af – et efter et
  2. Hak hasselnødderne groft
  3. Skyl æblerne og skær dem ud i fine tern ca. ½ x ½ cm.
  4. Skær appelsinen ud i fileter og pres saften af lamellerne. Saften bruges til dressingen
  5. Riv den syltede ingefær på den fine side på rivejernet
  6. Rør revne ingefær, rapseolie, hvid balsamico, apelsinsaft, salt og peber sammen og smag til – juster evt. smagen med mere surt, sødt, bittert, salt eller peber
  7. Sæt en pande over med en smule rapsolie og lad panden blive varm. Kom rosenkålsbladene på panden, lidt ad gangen, og lad dem hastigt få en smule farve – men de må endelig ikke falde sammen. Tag den hurtigt af panden igen. Rosenkålsbladene hældes af panden ud på et fladt underlag.
  8. Lige inden servering anrettes rosenkålsblade, æbletern og appelsinfileter smukt på et fad. Dressingen hældes over og salaten drysses med tørrede blåbær og groft hakkede hasselnødder.
  9. Velbekomme!

En dejlig vintersalat, som ungerne elsker, her på falderebet til foråret;-)

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.