Frokost i det blå…….

Vejret er lidt trist, men maden er blå!

Ja, en blå kartoffelmad, på groft nybagt rugbrød, med lidt hjemmerørt mayo, lidt sprøde ærteskud og et drys Læsø salt – det er dagens frokost.

Kartoffelsorten hedder “Blå Congo” og kan også dyrkes i din urtehave. Kartoflerne er lidt aflange, knortede og næsten sorte i skrællen. Det er absolut anbefalelsesværdigt, at skrubbe kartoflerne godt og derefter koge dem i saltet vand. Så beholder de formen og den flotte farve. Hvis de skrælles og derefter koges, mister de meget af farven og de bliver meget melede og porøse.

Vi havde lovet vores køkkenbørn fra Gentofte, at vi ville vise dem de blå kartofler da vi var sammen sidst, men vi kunne desværre ikke skaffe dem på daværende tidspunkt, men nu er de her.

Er de ikke bare fantastiske?

Da vi fortalte børnene om de blå kartofler forestillede de sig straks, hvor sejt det ville være at lave blå kartoffelsalat eller måske en blå pizza!

Mad i overraskende farver gør bare noget ved vores opfattelse af det vi skal spise. Vi bliver mere opmærksomme og vi skærper vores sanser, for at få alle nuancerne med, også de BLÅ!

Velbekomme!

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.