28 apr 2012

GRØN sæson salt

2 Comments Aktiviteter, Idéer, Mad, Råvare, Sæson

Ramsløg indhyller lige nu skoven i en skøn hvidløgsduft. Jeg plukkede en stor buket i skoven forleden. Da jeg kom hjem skyllede og slyngede jeg bladene forsigtigt, hvorefter jeg kom dem i en pose.

Jeg lagde 8-10 stk. ramsløgsblade til tørre på et viskestykke, natten over, og kom dem derefter i min foodprocessor.

Da de havde kørt lidt dryssede jeg langsomt  Læsø sydesalt i foodprocessoren, indtil saltet blev smukt grønt og bladene ligesom var blevet absorberet af saltet. Derefter spredte jeg saltet ud på et viskestykke og lod det tørre til næste dag. Saltet dufter fantastastik og smager meget aromatisk.

Ramsløgssaltet opbevares bedst i en tætsluttet beholder på køl.

Jeg har bl.a. brugt det smukke grønne salt til: salat, æg, tomatmad, kartoffelmadder, omelet og til fisk.

Ramsløgssaltet giver et smukt aromatisk drys på din mad.

Læs mere fakta om ramsløg og deres anvendelse, på Urtekrams hjemmeside, lige HER.

07 dec 2011

Varm krydret æblemost med smag af jul

No Comments Børn, Højtid, Idéer, Opskrifter, Råvare, Sæson, Økologi-Fairtrade

Det er blevet rigtig koldt ude. Og vi har fået lyst til at sætte noget varm på bordet, som kan varme os helt nede i tæerne. I søndags serverede vi denne varme krydrede æblemost, til børn og voksne, på Gentofte Hovedbibliotek. Det både duftede, smagte og varmede herligt, på en råkold søndag!

Det skal du bruge:

1 l. god øko. æblemost

2 stk. hel kanel – øko.

2 hele stjerneanis – Urtekram.

5 stk. fennikelfrø – Urtekram

5 stk. grønne kardemommekapsler – Urtekram

5 hele nelliker – Urtekram

Skal og saft af en økologisk citron

Smages til med rørsukker efter smag

Ved servering

1 lille æble i meget tynde skiver

Evt. lidt tørrede tranebær eller nødder

Sådan gør du: Æblemosten hældes op i en gryde, og alle krydderierne tilsættes. Lad det trække et par timer. Varm mosten langsom op, uden at koge. Smages til med rørsukker eller citron, alt efter smag. Den varme most kan hældes i en kande eller direkte op i klare glas, med tynde skiver æble og evt. lidt tørrede tranebær og/eller lidt nødder.

TIPS. Hele kanelrør kan bruges som sugerør, af børn (og voksne).

01 sep 2011

Velkommen efterår og øko. høstmarked

No Comments Aktiviteter, logo, Råvare, Sæson, Økologi-Fairtrade

1. september – Så blev det officielt efterår. Og vores hjemmeside er blevet iklædt de smukkeste efterårs-klær med nyt logo, i farverne: korngul, mørk muld og høj klar himmelblå. Hvilket er indbegrebet af høst og efterår for os.

I weekenden, 3. – 4. september afholdes der økologisk Høstmarked, hvor vi igen skal ud og røre ved kornet, have fingrene i mulden og forhåbentlig skal det hele foregår i solskin og høj klar blå efterårs himmel. Vi glæder os så meget til en masse skønne sanseoplevelser.

Hvis du har lyst til at følge med ud i landet og besøge en øko. gård, så kan du evt. se mere på dette Danmarkskort over alle de deltagende økologiske gårde. I år sættes der særligt fokus på økologiens betydning for natur og miljø, og som gæst og forbruger kan man opleve, hvordan man selv kan gøre en forskel i forhold til naturen og miljøet.

Vi skal selv på høstmarked i weekenden, dels på Fuglebjergård og på Krogerup Avlesgård. Har du fået lyst til lidt inspiration og et par gode grunde til at tage på høstmarked i år. Så læs evt. mere om Lindas oplevelser på Fuglebjerggård (en af mine dejlige øko. blogger venner, på Urtekram) og mine og min families skønne oplevelser på Krogerup Avlsgård.

Håber vi ses derude i det skønne septembervejr – hvor smags-og sanseoplevelserne lige nu står i kø. Vi krydser fingre for, at vejret bliver lidt mere venlig stemt end i sidste weekend, hvor vi var på MAD FoodCamp.

 

26 jul 2011

TIPS og Hyben herligheder!

4 Comments Idéer, Mad, Råvare, Sæson

Hyben er en af mine foretrukne “vilde” sommer råvarer, som jeg flittigt plukker her i min ferie på Læsø.

Sæsonen er lige startet, men det er absolut værd, at begive sig ud med kurven lige nu, inden orm og andet utøj, begynder at bide og bore i hybenskallerne. For det er næsten umuligt, at se om der er orm/utøj i hyben, før man har plukket dem og skære dem over.

Skulle du have lyst til, at begive dig ud på hybenjagt, så vil jeg lige sende en enkel metode til rensning af hybenskaller, videre til dig. Jeg har nemlig selv rensede rigtig mange hybenskaller, med mine bare hænder og det klør ad h…. til og tager meget lang tid!

TRIN 1.

Start med, at tage blomsten og stilken af. Halver de hele bær og tjek om der er orm i. Hvis ja, skæres det angrebne område væk ellers kasseres bærret.

TRIN 2.

Når alle bærrene er halveret, kommes de lidt ad gangen i en foodprocessor og de køres kort, hvorefter hele baduljen hældes i en gryde eller spand med koldt vand.

TRIN 3.

Kernerne fra hyben er lettere end hybenskallerne og derfor flyder kerneren ovenpå vandet og hybenskallerne lægger sig på bunden. Herefter er det bare at “skumme” kerneren af vandet.

TRIN 4.

Hæld de “rene” fintdelte hybenskaller på en sigte. Hybenskallerne er nu klar til, at blive omsat til hyben-og mirabellemarmelade, hyben-og tomatketchup (se opskrift lige HERden kan varmt anbefales) eller noget helt tredje.

Fortsat god sommer og fornøjelse.

21 jun 2011

Ø testfamilie og mødregruppe

No Comments Mad, Tanker, Økologi-Fairtrade

Se lige med her på Lovemade. Hvis du har en mødregruppe som kunne tænke sig at teste Lovemades nye babymad på frost så kan du melde dig her.

Når vi har foredrag  for barselsfolket i Den Gule Længe i Lyngby, taler vi jo meget om mad og hvordan man kan få det gode måltid selvom der er travlt. Lovemade må siges at opfylde rigtig mange af de krav, som mange børnefamilier har til sund, økologisk og velsmagende babymad.

Du kan også tilmelde dig som Plan Ø familie. Urtekram og Kohberg sætter fokus på at økologisk aftensmad også kan være nemt. testfamilie får du gratis mad i 4 uger, hvis du opfylder et par krav.

I næste uge er vi ude og lave mad med en masse skønne unger både i Gentofte kommune og i Rudersdal kommune, vi glæder os. Billedet er fra sidste års hold.