27 mar 2012

Er du til hytteost?

0 Kommentare Idéer, Mad, Råvare, Tanker

Jeg havde en idé om, at hytteost var noget der “altid” havde været tilgængeligt i Danmark. Men hytteost produktionen, startede faktisk først nogle år før jeg blev født, nemlig i 1963!

Min familie har altid været vilde med den friske kornede ost, med den milde smag. Som jeg husker det, blev hytteost blev serveret både: morgen, middag og aften. Særlig min kære farmor, var stor tilhænger af hytteost. Hun brugte hytteosten som tilbehør, i både det salte og det søde køkken og som bageingrediens. Hytteosten blev f.eks. rørt med krydderurter fra haven og blev brugt som tilbehør til pålæg, kød, fisk og skaldyr. Eller også blev hytteosten rørt med æblemos eller havens bær og kom på nybagt brød til teen, om eftermiddagen, mums.

Mine erindringer med hytteost er mange og gode og derfor var det en stor glæde, at få lov til at deltage i en særlig hytteost-event, arrangeret af Arla, i sidste uge. Arrangementet satte fokus på hytteostens mangfoldighed og dens mange unikke anvendelses muligheder.

Mit fokus på hytteosten er skærpet, hvilket ses både på vores madplan og i ungernes madpakker. Ungerne er vilde med at hakke og snitte sprøde grøntsager de selv kan komme i hyttesosten. Det med at designe smag og indhold selv, er er et hit her i huset.

Godt at blive mindet om et proteinrigt produkt med en mild og skøn smag, som kan indgå i rigtig mange forskellige sammenhænge. Tak for inspirationen, Tove, den lever videre her i vores køkken.

Er du til hytteost?

Og har du nogle erfaringer eller minder du vil dele?

Eller er hytteost bare ikke lige din kop te og i givet fald hvorfor?

PS. 10 ting du (måske) ikke vidste om hytteost.

written by Elsebeth
The author didn‘t add any Information to his profile yet.
No Responses to “Er du til hytteost?”

Leave a Reply