15 maj 2011

Kræsenhed

2 Kommentarer Tanker

Jeg har lige læst en artikel i Tænk om kræsenhed og hvordan den kan kureres.

Hovedbudskabet er, at børn kan lære at holde af det meste af det de spiser, hvis de ved hvad det er de spiser og de bliver ved med at præsenteres for mange forskellige smage.

Det er meget vigtigt af at have det rart ved middagsbordet, at se andre spise af maden, at tale om hvad det er vi spiser. I følge professor Bent Egberg Mikkelsen, så er det vigtigt at give børn et sprog omkring maden og lære dem at sætte ord på smagsnuancerne. Øve med børnene i at blive skarpe på om noget er surt, sødt , salt, bittert eller er sprødt, blødt eller hårdt. Hvis vi sætter ord på og samtidig præsentere børnene for mange forskellige ingredienser så er vi med til at forebygge kræsenhed.

Alle små børn har en naturlig præference for søde og fede ting, fordi modermælk er sødt og fedt. Hvis moren ammer barnet, kan hun selv spise en varieret kost og så snart barnet er gammelt nok til at spise mere fast føde, skal vi gøre alt hvad vi kan for at præsentere ungerne for så mange smagsnuancer som muligt. Vi kan på den måde forebygge kræsenhed. I følge Bent Egberg Mikkelsen så kan kræsne børn på længere sigt få et sundhedsproblem, da det er sværere at sammensætte en alsidig kost.Kræsenhed kan også være hæmmende socialt, da det kan være en pine at skulle spise andre steder eller rejse rundt i verden, hvis du kun kan lide ganske få ting.

Med denne viden og indsigt, så kan jeg kun sige det igen, vi skal lege noget mere med maden og det gør vi i NordiskNaturligvis. Men vi vil også rigtig gerne have at I derhjemme leger med maden. Et godt værktøj kan være at købe en Sanse Kit Kasse MINI, den kan nemlige lige præcis hjælpe dig til at sætte ord på hvor tingene kommer fra og den opfordrer dig til at smage på de spændende spirer og meget mere.

I morgen glæder jeg mig, for der skal jeg ud til en institution i Gentofte kommune. Der skal de lege med Sanse Kit Kassen MEGA og jeg har fået lov til at være med.

 

 

 

Tags: , , , , , ,
written by admin
The author didn‘t add any Information to his profile yet.
Related Posts

2 Responses to “Kræsenhed”

  1. Svar Erland says:

    Hej

    Vil lige give en personligt input til dette indlæg.
    Jeg var helt op til 18 års alderen ekstrem kræsen – spiste kun rugbrød – spiste aldrig varm mad – dog èn halv kartoffel da jeg var 7 år og brækkede mig :-)

    Men mine forældre sagde blot : nå så får du 4 flade imens vi spiser flæskesteg. De brokkede sig ikke, jeg brokkede mig ikke.

    Og NU…..jeg spiser ALT og gerne tit :-) Har en madblog og har bestemt holdninger til ernæring-økologi-madspild etc.

    Og lærer mine voksne børn at skære kyllinger ud, lave paste fra bunden etc.

    Så – det jeg vil sige er at vi ikke må sygeliggøre kræsenhed og tvinge børn – men som i skriver gøre dem interesseret. Og så måske lege tingene ind i dem.
    Molekylær gastronomi som mange ser ned på – kan også lave sjove ting som lærer børn nye smage.

    Mad skal være sjovt ………og sundt :-)

    /Erland

    • Svar admin says:

      kære Erland
      Det er en god historie med en god pointe. Jeg kan ikke være mere enig, mad er sjovt, sanseligt og en fantastisk jungle at gå på opdagelse i. Skønt at høre at du lærer dine børn hands on viden, det bliver de glade for.
      Hav en dejlig tirsdag.
      /Pernille

Leave a Reply