Varm krydret æblemost med smag af jul

Det er blevet rigtig koldt ude. Og vi har fået lyst til at sætte noget varm på bordet, som kan varme os helt nede i tæerne. I søndags serverede vi denne varme krydrede æblemost, til børn og voksne, på Gentofte Hovedbibliotek. Det både duftede, smagte og varmede herligt, på en råkold søndag!

Det skal du bruge:

1 l. god øko. æblemost

2 stk. hel kanel – øko.

2 hele stjerneanis – Urtekram.

5 stk. fennikelfrø – Urtekram

5 stk. grønne kardemommekapsler – Urtekram

5 hele nelliker – Urtekram

Skal og saft af en økologisk citron

Smages til med rørsukker efter smag

Ved servering

1 lille æble i meget tynde skiver

Evt. lidt tørrede tranebær eller nødder

Sådan gør du: Æblemosten hældes op i en gryde, og alle krydderierne tilsættes. Lad det trække et par timer. Varm mosten langsom op, uden at koge. Smages til med rørsukker eller citron, alt efter smag. Den varme most kan hældes i en kande eller direkte op i klare glas, med tynde skiver æble og evt. lidt tørrede tranebær og/eller lidt nødder.

TIPS. Hele kanelrør kan bruges som sugerør, af børn (og voksne).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.