28 apr 2012

GRØN sæson salt

2 Kommentarer Aktiviteter, Idéer, Mad, Råvare, Sæson

Ramsløg indhyller lige nu skoven i en skøn hvidløgsduft. Jeg plukkede en stor buket i skoven forleden. Da jeg kom hjem skyllede og slyngede jeg bladene forsigtigt, hvorefter jeg kom dem i en pose.

Jeg lagde 8-10 stk. ramsløgsblade til tørre på et viskestykke, natten over, og kom dem derefter i min foodprocessor.

Da de havde kørt lidt dryssede jeg langsomt  Læsø sydesalt i foodprocessoren, indtil saltet blev smukt grønt og bladene ligesom var blevet absorberet af saltet. Derefter spredte jeg saltet ud på et viskestykke og lod det tørre til næste dag. Saltet dufter fantastastik og smager meget aromatisk.

Ramsløgssaltet opbevares bedst i en tætsluttet beholder på køl.

Jeg har bl.a. brugt det smukke grønne salt til: salat, æg, tomatmad, kartoffelmadder, omelet og til fisk.

Ramsløgssaltet giver et smukt aromatisk drys på din mad.

Læs mere fakta om ramsløg og deres anvendelse, på Urtekrams hjemmeside, lige HER.

Tags: , , , ,
written by Elsebeth
The author didn‘t add any Information to his profile yet.
Related Posts

2 Responses to “GRØN sæson salt”

  1. Svar Linda says:

    Hvor er det smukt! Og smager med garanti så lækkert. Det lyder som et dejligt lørdagsminiprojekt i regnvejr. Nu skal jeg blot lokalisere nogle ramsløg :) Tak for evigfin inspiration

    • Svar Elsebeth says:

      Selv tak, søde Linda. Det smager fantastisk, du må prøve det. Solen ☀ er endelig kommet frem på himmelen og der er såååå mange ramsløg derude, så fat kurven og nyd turen.

Leave a Reply