12 aug 2011

GRØNNE spreads til madpakken…….

3 Comments Børn, Idéer, Messe, Opskrifter, Sæson, Tanker

SÅ er det allerede madpakke tid igen.

Det er utrolig, hvor 6 uges madpakkefrihed bliver af!

I denne måned, kan du i månedsmagasinet MOMENTO, lade dig inspirere til hvordan du selv kan lave, 3 sunde fiberrige grønne spreads, til store og små madpakker.

Vi har udviklet netop disse 3 spreads, fordi vi selv selv har stået og manglet et smagfuldt fiberrigt smørbart “pålæg”, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Både til brød og boller og til at dippe gnavegrøntsager i.

Opskrifter og inspiration lige her: Sundt til madpakken – Velbekomme!

20 apr 2011

Smil til dit skvalderkål og spis det!

2 Comments Mad, Opskrifter, Økologi-Fairtrade, Tanker

Arbejdet i min urtehave er i fuld gang, men allerede nu er skvalderkålen på stormende fremmarch.

Derfor var det en helt lettelse de jeg forleden faldt over denne opfordring, i boghandlernes vindue – smil til dig skvalderkål! Opfordingen stammer fra Ghita Nørbys nye rosenbog.

Og jeg kunne ikke være mere enig – det er en ulige kamp, som er total umulig at vinde, men jeg har en tilføjelse – spis det!

Skvalderkål er skal høstes når skuddene er helt nye og spæde (lige nu), smagen er mild og minder lidt om gulerod.

Skvalderkålsalat med æble

6 store håndfulde små nye skvalderkålsskud

1 stort dansk æble

2 spsk koldpresset økologisk rapsolie

2 spsk æblecidereddike

1/2 tsk. knuse fennikel frø fra Urtekram

2 tsk øko. rørsukker

Flagesalt og friskkværnet peber

Pluk skvalderkålskuddene på et “rent” sted.

Skyl skuddene i koldt vand, flere gange, så du er sikker på at de er helt fri for jord. Læg dem på et klæde. Knus fennikelfrøene i en morder. Skyl æblet og skær det ud i meget små tern. Rør olie, eddike, rørsukker og salt og peber sammen og juster smagen efter din egen smag. Tilsæt de knuste fennikel frø og de små tern af æble til dressingen. Læg skvalderkålsskuddene på et fad og fordel dressingen over salaten og server straks.

Vi spiste grillet fisk til skvalderkålssalaten.

Velbekomme – spiseligt klimavenligt økologisk ukrudt, på mit spisebord.

10 apr 2011

Grove Fødselsdags-Müsli-Boller

No Comments Opskrifter, Økologi-Fairtrade, Tanker

Det skønne vejr har trukket i mig, men søndagen har været præget af lidt forberedelser, til min yngstes først rigtige runde fødselsdag – 10 år!

Det er helt vildt som tiden flyver og hun glæder sig så meget til i morgen. Da hun skulle sove, ville hun gerne vide hvad jeg ønskede mig da jeg fyldte 10 år.

Øhh, svarede jeg, det kan jeg faktisk ikke rigtig huske, men det var ihvertfald ikke en mobil og Holly undertøj!

Men en fødselsdag, kræver lidt bagværk. Og idag har jeg bagt rugbrød, grove kanelsnegle med gulerodsremonce og en masse skønne fiberrige fødselsdags-müsli-boller.

De grove fødselsedags-müsli-boller er anbefalelsesværdige, de har en skøn sødme og en rustik og dejlig smag af korn. Opskriften finder du lige her.

29 mar 2011

Børn bager – valnødde-brownies

No Comments Børn, Opskrifter, Økologi-Fairtrade

Hvad kan vi bruge julens sidst valnødder til? Spørgsmålet blev hængende lidt i køkkenluften, imens der blev knækket nødder.

Ungerne valgte, at bage en helt fantastisk og uimodståelig valnødde-brownies, af en pose “gamle” julenødder.

Opskriften finder du lige her.

I opskriften har vi bl.a. anvendt vanillepulver fra Urtekram, som jeg syntes er et fantastisk alternativ, når vanillestængerne er sluppet op, en søndag eftermiddag. Vanillepulveret har en intens aroma og en dejlig “fed” sødme.

23 mar 2011

Afternoon tea med grøn te og grove scones

No Comments Mad, Opskrifter, Økologi-Fairtrade

Jeg var så heldig at vinde en skøn dåse Kusmi The – Imperial Label, på Lone Kjærs blog, i sidste måned.

I den forbindelse lovede jeg familien – grøn afternoon tea med lakrids og havtorn og nybagte grove scones.

De gyldne scones er lige kommet ud af ovnen og sprede “nybagt”duft, i hele huset. Scones er nok verdens nemmeste bagværk, hele hemmeligheden ligger i at blande ingredienserne varsomt og hurtigt, for hånd.

Grove Ølandshvede Scones – ca. 12 stk.

  • 130 g Groft Ølandshvedemel – Aurion
  • 150 g økologisk hvedemel
  • 1/2 tsk. natron
  • Et nip salt
  • 1 tsk. øko. rørsukker
  • 55 g usaltet smør i små tern
  • 175 g øko. kærnemælk

Bland Ølandshvedemel, hvedemel, salt, sukker og natron i en skål. Sigt denne blanding over i en anden skål. Kom smørret i og “gnid” smørret ud i melblandingen. Kom al kærnemælken i på en gang og bland varsomt det hele sammen. Dejen skal ikke æltes, men blot blandes sammen.

 

 

 

 

 

Varm ovnen op til 200 g. varmluft.

Dejen rulles eller trykkes forsigtigt ud på bordet, i ca. 1 ca, tykkelse. Der udstikkes ca. 12 runde scones, med en diameter på 5-6 cm. Dejen lægges på en bagplade med bagepapir. Og kommes straks ind i den varme ovn, i midten og bager ca. 12-15 min. Hold øje med dem. Scones spises umiddelbart efter de har forladt ovnen. Smager skønt med hytteost og marmelade eller Lemon curd og smøreost eller måske noget helt tredje.

Disse scones er bagt på grov Ølandhvedemel fra Aurion, og de har en skøn sødlig smag fra fuldkornsmelet. De minder mig om et klassiske irsk brød – Irish Brown Soda Bread, som jeg smagte på en tur til VM i østersåbning, i Irland. Soda Bread blev serveret overalt både til østers og til alt muligt andet. Men det absolut mest autentisk sodabread fik jeg på Ballymaloe House i Cork, i Irland.

Har lige tjekket kogebogshylden og der stod ikke mindre end 2 skønne kogebøger fra Ballymaloe House, med opskrifter på Irish Brown Soda Bread. Det må prøves, meget snart.