15 maj 2011

Bær, stængler og spiselige blomster

4 Comments Mad, Opskrifter, Økologi-Fairtrade, Råvare

Lige nu står rabarberne og knejser i urtehaven, og er vist lidt stolte over, at være de første afgrøder der kommer i spil, i køkkenet.

Jeg har lavet rabarberkompot idag, helt klassisk med rørsukker og vanille, det smager bare guddommeligt – Sødt, syrligt og friske af sommer.

Halvdelen af rabarberkompotten er blevet blandet med en bakke (spanske) jordbær, fra Irma. De spanske jordbærs duft var langt mere kompleks og interessant, end deres danske artsfæller, fra et væksthus, på Fyn. Så de spanske kom med hjem fra Irma.

Pigerne har pyntet kompotten med frisk bellis (kan spises) fra haven, det ser så skønt og sommerligt ud. Og som kronen på værket skal kompotten ledsages af Irmas udvalgte vanilleis, fra Morten Heiberg.

Glæder mig allerede!

Helt klassisk rabarberkompot

1 bundt helt sprøde tynde rabarberstængler – ca. 500 g

Øko. Rørsukker mellem 150 g og 200 g, alt efter rabarbernes sødme

1/2 Øko. vanillestang Fairtrade Urtekram + 2 spsk. rørsukker

Rabarberne skylles og renses, brug også foden der skæres fri for brune kanter. Rabarberne skæres på skrå, i mundrette stykker, ca. 1 1/2 cm. lange. Lægges i et ildfast fad. Tænd ovnene på 180-200 grader. Vanillestangen skæres i meget små stykker og kommes i en kaffekværn sammen med 2 spsk. rørsukker. Blendes til vanillestangen er pulveriseret. Drysse over rabarberne sammen med resten af rørsukkeret. Alternativt flækkes vanillestangen og korn og stang kommes over rabarberne. Fadet dækkes med folie og bages i den varme ovn, mellem 10 og 20 min. alt efter størrelsen på rabarberne. Vend  forsigtigt rundt i rabarberne undervejs og smag til om sødme og syre er passende.

Rabarbarkompot kan spises til is, på brød, til yoghurt, til pandekager, til stegen af kylling, lam, svin eller kalv eller til en pandestegt rødspætte eller anden stegt fisk. Rabarbersaften kan blandes med vand og drikkes iskold.

God kompot og fornøjelse.

04 mar 2011

FAIRTRADE salgsrekord i 2010!

No Comments Økologi-Fairtrade, Tanker

Det er godt gået, når der kan præsteres salgsrekord i et kriseår, som 2010! Og det er ikke destomindre lykkedes, for de Fairtrade certificerede produkter, læs mere her.

Det styrker mig i troen på, at mennesker i krisetider, tænker mere med hjertet end når alt går rigtig hurtigt. 2010 var et dystert år, på mange måder, og vi blev mere mådeholdne, men måske også mere eftertænksomme og medmenneskelige!

At vælge Fairtrade produkter er en simpel måde, at gøre noget godt for nogle af verdens fattigste bønder og deres familier. Via Fairtrade ordningen, får nogle af disse mennesker muligheder for, at få skolegang og uddannelse. Og tanken om, at en lille ændring i min (købs)adfærd, kan have så stor betyde for nogle menneskers liv, et helt andet sted i verden, det er stort!

04 mar 2011

Fastelavn med god (Fairtrade)samvittighed

No Comments Børn, Idéer, Økologi-Fairtrade

Vores sanselige bidrag, til Fairtrade ugen er meget sæsonbetonet, men det betyder ikke at ideen ikke kan bruges, på andre tider af året. Bare kald det en værtindekvist, en samvittighedsfuld opmærksomhed eller en lørdagsbuket, i stedet.

Og da tiden sig hastigt nærmer, for tøndeslagning, udklædning og dermed også for udviklingen af årets fastelavnsris, tænkte var vi gerne ville designe årets økologiske Fairtrade-fastelavnsris.

Tips til riset: Pluk et stort bundt birkegrene eller andre grene, som kan bringe foråret ind i stuen, når de kommes i vand.

Vælg de Fairtrade produkter du aller bedst kan lide. Vi har valgt tørrede frugter og nødder, mini riskiks, hollandske vafler og god mørk chokolade, og kommet det i små cellofanposer og bundet dem på birkeriset, sammen med små pakker rosiner og små poser frugtvingummi.

Skal du give fastelavnsriset væk, til et barn, kan du samtidig forære det seneste nummer af magasinet – FAIR nok, til den voksne del af familien. Magasinet kan bl.a. hentes i Kvicky, Irma eller læses online lige her.

Fortsat god Fairtrade og Fastelavns uge.

28 feb 2011

VÆLG MIG………….

2 Comments Økologi-Fairtrade

Uge 9 er Fairtrade kampagneuge.

Målet er, at opnå endnu større fokus på Fairtrade certificeret produkter. Og dermed også en større fokus på, at vores valg faktisk kan gøre en markant forskel, for verdens aller fattigste bønder og arbejdere og deres familier.

Under sloganet  “Vælg Mig” løber kampagneugen af stablen, men hvilke produkter kan egentlig vælges?

Jeg havde en forestilling om, at det primært var fødevarer, der var Fairtrade certificerede. Men jeg blev overraskelse, fordi Fairtrade sortimentet også dækker en række non-food produkter, som f.eks.: fodbolde, blomster og plejeprodukter.

F.eks. foregå 70-80 % af verdens produktion af fodbolde, i Pakistan. Tidligere var der mange børn involveret i produktionen af fodbolde, men da der i 90´erne kom øget fokus på børnearbejde, blev hele produktionsgangen omlagt. Der blev etableret sycentrene som er organisere således, at kvinderne kan arbejde og samtidig få passet deres børn og lang flere børn er kommet i skole.

Min yngste, er lige kommet ind ad døren efter eftermiddagens fodboldtræning. Jeg viste hende Fairtrade fodbolden og spurgte om hun havde set dette logo på nogle af klubbens bolde, men hun svarede promtet, at det havde hun ikke, men hun havde set det på: kaffe, kakao og chokolade!

Godt med genkendelige loger, selv børn kan hurtigt orientere sig, men vigtigst af alt – vi fik vendt hvorfor der overhovedet er behov for logoer, som Fairtrade!