24 nov 2012

Varmende æbletoddy til store og små

No Comments Børn, Højtid, Idéer, Mad, Opskrifter, Sæson

Varm krydret æblemost med julekrydderier er en skøn vinterdrik, til både store og små. Krydderierne kan varieres efter smag og behag, men i dag, på Gentofte Hovedbibliotek var opskriften som følger.

Det skal du bruge:

2 l. god æblemost

1/2 vanillestang flækket

2 stk. hel kanel

2 hele stjerneanis

5 stk. grønne kardemommekapsler

1 lille stykke frisk ingefær

Skal og saft af en økologisk citron

Smages til med rørsukker efter smag

Ved servering

1 lille æble i små tern

Evt. lidt tørrede tranebær eller nødder

Sådan gør du: Æblemosten hældes op i en gryde, og alle krydderierne tilsættes. Varm mosten langsom op, uden at koge. Smages til med rørsukker eller citron, alt efter smag. Den varme most kan hældes i en kande eller direkte op i klare glas, med æbletern og evt. lidt tørrede tranebær og/eller lidt nødder.

TIPS 1: Hele kanelrør kan bruges som sugerør, af børn (og voksne).

TIPS 2: God i termokanden til en tur i skoven.

TIPS 3: I de voksnes glas, kan der tilsættes lidt hvidvin eller anden alkohol, inden æbletoddyen hældes i, hvis toddyen ønskes mere “voksen agtig”.

09 jun 2012

Smagfulde blomster i sommerflor

No Comments Aktiviteter, Råvare, Sæson

Der dufter sååååå skønt i min have og ikke mindst fra de omkring liggende haver og hegn, hvor hylden lige nu står i fuldt flor.

Hyldeblomstduften er en af mine favorit sommerdufte. Jeg tror det hænger sammen med, at hyldeblomsternes duft er besnærende og ren og samtidig er det en af de spiselige blomster, som jeg hvert år glæder mig usigeligt til. Derudover er det også en duft og en smag, som jeg kan “gemmer” i fryserne til det bliver koldt og mørkt, altså når jeg længes allermest mod lysere tider – det er fantastisk.

Første omgang hyldeblomst saft er sat på køl i dag, glæder mig allerede til at smage.

Skulle du have lyst til, at lege med hyldeblomster i din mad/drikke, så kan vi anbefale: HyldeblomstKYS og hyldeblomstsaft, find opskrifterne HER eller måske skulle du prøve at bage skønne blomstrende pandekager, se opskriften lige HER!

God fornøjelse og fortsat god weekend i det brusende og duftende sommerflor.

28 apr 2012

GRØN sæson salt

2 Comments Aktiviteter, Idéer, Mad, Råvare, Sæson

Ramsløg indhyller lige nu skoven i en skøn hvidløgsduft. Jeg plukkede en stor buket i skoven forleden. Da jeg kom hjem skyllede og slyngede jeg bladene forsigtigt, hvorefter jeg kom dem i en pose.

Jeg lagde 8-10 stk. ramsløgsblade til tørre på et viskestykke, natten over, og kom dem derefter i min foodprocessor.

Da de havde kørt lidt dryssede jeg langsomt  Læsø sydesalt i foodprocessoren, indtil saltet blev smukt grønt og bladene ligesom var blevet absorberet af saltet. Derefter spredte jeg saltet ud på et viskestykke og lod det tørre til næste dag. Saltet dufter fantastastik og smager meget aromatisk.

Ramsløgssaltet opbevares bedst i en tætsluttet beholder på køl.

Jeg har bl.a. brugt det smukke grønne salt til: salat, æg, tomatmad, kartoffelmadder, omelet og til fisk.

Ramsløgssaltet giver et smukt aromatisk drys på din mad.

Læs mere fakta om ramsløg og deres anvendelse, på Urtekrams hjemmeside, lige HER.

30 mar 2012

SPIS DIN HAVE – lige nu!

No Comments Bøger, Idéer, Sæson, Tanker
Jeg har “høstet”: viol, brændenælde, skvalderkål og bellis, i min have, i dag. Dermed er sæsonen, for de første ultralokale og “vilde” afgrøder, allerede godt igang. Det er fantastisk, at bringe årets første små intense smagsoplevelser med ind i køkkenet.

Helt i tråd med vores fokus på det nordiske, haven, mad og det som gror helt tæt på, har Signe Wenneberg , netop i dag, udgivet bogen: SPIS DIN HAVE.

Jeg har smugkigget lidt og faldt over denne opfordring fra Signe Wenneberg: Min opfordring med denne bog lyder: Tag del i den grønne bevægelse! Spis grønt. Spis lokalt. Spis så nordisk, så dansk og så ultralokalt, at du spiser mad fra haven. Bare en gang imellem.

Vi kunne ikke være mere enige.

Glæder mig til tage bogen med i tasken til Læsø, læse mere og blive inspireret.

01 jan 2012

Ny Nordisk Hverdagsmad er HOT!

No Comments Mad, Opskrifter, Råvare, Sæson, Tanker, Økologi-Fairtrade

Så hot, at kogebogen Ny Nordisk Hverdagsmad er blevet kåret, som den bedste skandinaviske kogebog, i Danmark, af Gourmand World Cookbooks Award. Det betyder, at bogen nu skal dyste i den internationale konkurrence om titlen, som årets kogebog den 6. marts 2012, i Paris.

Kogebogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Meyers Madhus, Mathias Holt, Arne Astrup, Claus Meyer, forskningscenteret OPUS og FDB. Bogen indeholder 60 fantastiske opskrifter, på enkel og lækker mad, af råvarer som bliver særligt gode og smagfulde under vore nordiske himmelstrøg. Bogen må have ramt et stort og bredt interessefelt hos danskerne, da den allerede har solgt, mere end 20.000 eksemplarer!

Super sejt gået og stort tillykke!

Pøjpøj med konkurrencen til marts, det kunne være stort at vinde og dermed sætte Ny Nordisk Hverdagsmad på verdenskortet.

Jeg krydser gulerødder, porre og fingre.

Læs mere om principperne bag Ny Nordisk Hverdagsmad, HER.